Elinstallation i kirker

El Huset Glumsø har mange års erfaring med både renovering af ældre installationer, nye installationer samt service og vedligeholdelse af elinstallationer i kirker.

Det er en ære, når vi får lov til at arbejde i en kirke, for det er noget, der kræver mere end så meget andet el-arbejde. Der er mange hensyn, der skal tages – både overfor kirken og inventaret, men også overfor menighedsrådene, provstierne samt andre myndigheder og lovgivninger.

Kirken er en del af vores kulturarv. Det er derfor et ultimativt krav, at det arbejde vi udfører er diskret og ikke gør skade på bygningen eller inventaret. Samtidig er to kirker ikke ens, og derfor skal installationerne og evt. varmeanlægget altid tilpasses den enkelte kirke, vi arbejder i.

Der er mange faktorer at tage hensyn til såsom komfortforhold, bygningsdele, kalkmalerier, inventar, orgel, osv. I nogle situationer er vi nødsaget til være kreative og finde nye løsninger. Nogen vil sige, at det gør arbejdet besværligt. Vi synes, det gør arbejdet spændende og udfordrende.

Kontakt os

Har du nogen spørgsmål i forhold til elinstallationer i kirker, og hvad vi kan gøre for dig? Kontakt os med det samme, så vi kan hurtigt kan finde ud af, hvad du har brug for.

Skriv til os
Ring til os

Grundig omhyggelighed

Når vi arbejder i kirker, uanset hvilke former for elinstallationer, det drejer sig om, så udfører vi altid arbejdet med både omhyggelighed og grundighed. Vi sætter en stor ære i at aflevere et stykke arbejde til tiden og udført som aftalt og ikke mindst til den aftalte pris.

Vi udfører en del forskellige typer af el-opgaver i kirker. Her er et udpluk af disse:

  • Varmeanlæg
  • Automatiske ringeanlæg
  • Elektrisk dørlås med ur-styring
  • Julebelysning udvendigt på kirken
  • Belysning af sti
  • Varmepumper
  • Renovering af graverkontorer
  • Energioptimering, f.eks. udskiftning af lyskilder til LED
  • Montering af lysdæmper for lysekroner
  • Renovering af el-tavler
  • Tyverialarm og videoovervågning

For et par år siden begyndte vi et samarbejde med Kamp Kirkevarme – et firma, som har speciale i projektering af elvarmeanlæg til kirker. El Huset Glumsø har derfor installeret flere varmeanlæg for Kamp Kirkevarme forskellige steder i landet.

Samarbejdet med Steffen fra Kamp Kirkevarme gælder hele Sjælland, Fyn, Lolland Falster og Møn.

Home » EL-INSTALLATIONER I KIRKER